Salg

DSC_2936
Stalddørssalg
Åben fredag eftermiddag kl 14 – 18

Du kan købe årstidens grøntsager mm. i vores stalddørssalg. Er du forhindret i at komme fredag kan vi pakke og stille til side til afhentning. Derudover selvbetjening.

Inden for åbningstid er du velkmmen til at kigge dig omkring på markerne og i drivhuset.

Hegnstrups stalddørsalg er baseret på grøntsager, urter, blomster, frugt, æg mm produceret på gården. Vi har et bredt udvalg af årtidens produkter. Desuden supplerer vi med lidt frugt fra den biodynamiske nabofrugtplantage Bellingehus og om vinteren med frugt og eventuelt manglende grønt via den økologiske nabogård Buresødal.

Alle produkter er økologiske.

Grøntsager mm
Vi dyrker næsten alle slags danske grøntsager på mark og  i drivhus samt mindre mængder frugt. Derudover produceres der honning og æg på Hegnstrup.

Kød
Gården har en mindre produktion af kød fra køer/ kalve og får/lam. Se de forskellige husdyr her.

Kødet er finparteret og leves direkte fra slagteren, hvor det også er dyrlæge kontrolleret. Kødet sælges i halve lam og kalvekød i portioner af ca 25 kg blandet fra hele dyret. Du kan særskilt bestille indmad: hjerte, lever, nyrer, tunge og hale.

Du gør klogt i at ringe/maile, så du kan blive skrevet op i god tid. Vi slagter normalt i sensommeren og efteråret.

Blomster
Du kan købe eller bestille buketter, kranse eller andre blomsterarrangementer med årtidens blomster – både dyrkede og vilde.