Husdyr

  På Hegnstrup og nabogårdene har vi mindre hold af flg. dyr: køer, heste, høns, ænder, og får samt kaniner. I øjeblikket er der således:

5 køer
6 kalve
2 heste
5 får med lam
2 ænder med ællinger
30 høns og kyllinger

sheep

Vi har bevidst valgt at holde små grupper af flere dyrearter, fordi vi mener det giver flere fordele. Et blandet dyrehold supplerer hinanden og bedriften som helhed og parasitterne elimineres næsten fuldstændigt. Det betyder f.eks., at vi ikke behøver at behandle vores dyr mod indvoldsorm med diverse medicin. Ansvarligheden for dyrene vokser – du lærer det enkelte dyr at kende og kan tage hensyn til deres individuelle behov og personlighed. Det er tilfredsstillende selv at producere alt foderet til alle vores dyr og vide, at de får noget godt at spise. Vi presser ikke vores dyr til høje ydelser; det giver selvsundhed, når effektiviteten slækkes. Endelig sælges produkterne lokalt, så kunderne har også mulighed for at få et vist kendskab til dyrene.

Vores dyrehold står på mange måder i kontrast til det øvrige traditionelle danske landbrug. Her har kravet om effektivitet og økonomisk afkast tvunget landbruget til store dyrehold oftest kun af ens slags. Skønt dyreetiske regler og pladskrav kan det umuligt lade sig gøre at tilgodese dyrenes naturlige krav med hensyn til flokstørrelse, fri bevægelse, fødesøgning og sexuel adfærd, hvis man f.eks. holder 10.000 kyllinger eller ligeså mange svin. De store flokke bliver samtidig meget ømtålige for angreb af parasitter og sygdomme f.eks. salmonella, indvoldsorm eller endnu værre mund og klovsyge og new castledisease hos køerne eller fugleinfluenza hos fjerkræ. Sådanne infektioner kan betyde økonomisk ruin for landmanden. Det er oftest også umuligt at dyrke og fremstille alt dyrenes foder, som der stilles meget store krav til for at holde effektiviteten oppe. En slagtekylling skal i dag kunne færdig fedes på kun 32 dage eller en høne skal kunne klare ca 350 æg i sit korte ca. 13 måneders produktionsliv. Ny genforskning varsler uhyggelige perspektiver for de fremtidige dyrehold. Et andet velkendt fænomen er også dyrenes enorme mængder koncentrerede gødning (gyllestank), som jo skal ud på markerne igen efter kortere eller længere tids opbevaring – til fare for grundvandet og med ammoniak afdampning giver næringsberiget nedbør til stor skade for vores naturs plante- og dyreliv. Endelig betyder de store dyrehold et enormt energiforbrug til transport af foder, slagtedyr, klimaanlæg, sygdomsbehandling, export af slagteprodukter til fjerne markeder f.eks. Japan og Amerika.